Spondylose Fysioterapi og Øvelser
Rygsmerter forekommer ofte. Det forholder sig faktisk sådan, at omkring 80% af alle danskere vil opleve rygsmerter på et tidspunkt i løbet af deres liv. 95% af alle typer rygsmerter er ufarlige og derfor anbefaler man at de kommer tilbage til din hverdag hurtigst muligt, så snart du mærker en bedring.
Spondylose er en betegnelse for slidtage på bruskskiver og hvivler i ryggen. Når der er affladet bruskskiver og hvilverne er begyndt at degenerere kaldes det for rygslidtage eller spondylose.
Leddene i ryggen ændre udseende og kan give irriterende gener, når vi bliver ældre.
Bruskskiven er blevet tyndere, og der ses forandringer på ryghvirvlerne. De bliver mere stive, og der opstår forkalkninger nær leddene. Dertil kommer en mindre bevægelse omkring leddet. Det er vigtigt, at holde bevægeligheden ved lige omkring leddene, så den ikke indskrænker mere end højest nødvendigt.
Symptomerne ved spondylose kan være, indskrænket bevægelighed, brændende eller værkende smerte. Du kan lindre og fjerne mange af smerterne ved træning, f.eks. på et træningshold. Her laves der øvelser for, at bevare en fleksibilitet, mobilitet og stabilitet i ryggen.
En professionel behandler som Muskuloskeletale fysioterapeuter kan hjælpe dig. Læs meget mere omkring dette nedenfor.
Hvad er spondylose?
Spondylose er en anden betegnelse for slidtage i ryggen. Bruskskiverne ligger mellem knoglen og de er meget vandholdige, når vi bliver født. Jo ældre vi bliver, jo mere slidte bliver de. Så man kan godt sige, at vi allesammen vil få spondylose med alderen, men nogle mennesker udvikler det tidligere end andre.
Hvis bare man bliver gammel nok, så ses det hos de alle mennesker. Det er ikke en farlig sygdom, men den kan være invaliderende og kan føre til at man får spinal stenose. Spinalstenose betyder, at der ikke længere er plads til nerverne i nervekanalerne og så bliver de afklemt. Det kan give udstråling til baller, ben og fødder.
Hvorfor får man spondylose?
Man får spondylose med alderen. Der er nogle mennesker som er arvelige disponeret, hvilket betyder at de kan udvikle det tidligere end andre.
Der løber et rygte om at man kan udvikle spondylose af motion, det er ikke korrekt. Hvis man har haft en skade, for eksempel en brækket arm kan man godt udvikle tidligere slidtage i det led, men ikke pga. motion.
Ringe kost, inaktivitet og rygning har en større dårlig indflydelse på om man udvikler det tidligere i livet.
Hvad er symptomerne på spondylose?
Spondylose kan give mange gener. Symptomerne kan være, ofte værkende, murrende, brændende eller udstrålende til en arm eller et ben.
De udstrålende smerter kommer fra nerverne som løber fra ryggen og ud i et ben eller en arm. De fleste mennesker har nedsat bevægelighed og får ondt af uheldige arbejdsstillingen. Uheldige arbejdsstillinger kan være at sidde uhensigtsmæssigt i forhold til skrivebordet eller i sofaen, som provokere det ene ben eller arm.
Spondylose øvelser er med til at øge styrken og mobiliteten. Det handler om, at belaste ryggen med små skridt så den bliver stærk. Selve hvirvlerne kan være slidte og derfor opstår der stivhed.
Større belastninger kan være med til at provokere smerten og derfor er det vigtigt at man går roligt fremad med træning. På længere sigt kan man igen opretholde sin aktivitet.
Er spondylose det samme som gigt?
Ja det kan man godt sige, men gigt er en fællesbetegnelse for mange typer gigt. Nogle mennesker syntes ikke om ordet gigt, det lyder skræmmende og de føler sig syge, men med alderen vil vi alle få gigt så det er ikke et så forfærdeligt et ord :-).
Læs også om: Slidgigt i ryg
Hvad er forskellen på spondylose og spondylolistese?
Spondylolistese er en fremadglidning af en hvivl, som opstår pga. spondylosen. Den øverste hvivl glider fremad og dette giver mindre stabilitet omkring leddet.
Det kan resultere i nerveberøring og så vil det give udstråling til et ben (fra lænden) eller en arme (fra nakken).
Hvordan hjælper fysioterapi på Spondylose?
Den enkelte patient kan få hjælp med at forstå hvordan de kan ændre på deres hverdag og opnå smertelindring. Det kan både være igennem vejledning, træning og behandling.
Dernæst foretages en grundig undersøgelse og vi kan forklare dine rygsmerter. Sammen ligger vi en plan for dit forløb. Stilles diagnosen, spondylose vil det første skridt være let træning og behandling. Dernæst vil man blive udfordret med flere øvelser som hjælper til at holde en stærk ryg.
Her på klinikken er rygholdene meget populære fordi de fleste mennesker har fundet ud af at det hjælper at træne. Vi træner på små hold med max 7 personer. Det er hele rygsøjlen, de dybe mavemuskler, balancen og extremiteterne.
Hvordan stiller en fysioterapeut diagnosen?
Muskuloskeletale fysioterapeuter har kendskab til den nyeste viden og behandlingsform indenfor kompleksiteten bag langvarige lændesmerter.
Til den første konsultation vil en muskuloskeletal fysioterapeut udrede din lændeproblematik og udarbejdet et behandlingsforløb til dig.
Nedenfor kan du se øvelser som kan hjælpe dig hvis du får smerter. Du behøver ikke tage forbi din praktiserende læge inden du kommer her, vi tager imod dig med det samme. Har vi brug for at tale med din læge kommunikere vi direkte via det gule sundhedskort.
I den kliniske undersøgelse kan en Muskuloskeletal fysioterapeut have mistanke om at du har spondylose, hvis du har nedsat bevægelighed i ryggen samt smerter som værker eller brænder i ryggen.
Vi skræddersyer et behandlingsforløb, som vil give dig mulighed for at tage kontrollen tilbage.
Hjælper behandling og har man udsigt til bedring?
Spondylose behandling består primært af fysioterapitræning med henblik på at opnå optimal stabilitet, styrke og mobilitet.
Smertestillende medicin er ikke effektivt i længden, dette er undersøgt i evidensen. Det er gavnligt at finde frem til hvilke aktiviteter eller inaktiviteter som gør det værre. For eksempel at sidde stille alt for længe, eller lave den gentagende bevægelse igen og igen.
Når først man har fundet årsagen til symptomerne, kan man ændre på det. På den måde kan der være muligheder for at få det bedre.
Book en første samtale med en fysioterapeut som er ekspert på området her i klinikken.
Læs også om: Diskusprolaps og øvelser
[…] Læs også: spondylose fysioterapi og øvelser […]