Diskusprolaps Øvelser – og alt andet du bør vide

Diskusprolaps øvelser bliver lavet af dame i dagligstue. På illustrationen kan man se at hun har mange smerter i ryggen.

En diskusprolaps rammer ofte som et lyn fra en klar himmel. Lige fra starten kan smerterne være meget smertefulde. Diskusprolaps har en god prognose, men der kan være nogle mennesker som får senfølger. Smerterne er mest konstante og du kan have svært ved at finde hvile.

Ofte kan det være lindrende at bevæge sig, men hvis du ligger, sidder eller stå stille mærker du smerterne igen. Behandling af diskusprolaps bør derfor involvere manuel behandling, vejledning og genoptræning hos en Muskuloskeletal fysioterapeut.

Du kan få en grundig udredning her på klinikken, hvis du har smerter i lænden. Mit navn er Christina Peick og er jeg er uddannet Muskuloskeletal fysioterapeut og jeg har set over 500 patienter med diskusprolaps.

Hvad er en diskusprolaps?

I ryggen findes der det man kalder for diskus, som er pladseret imellem hvivlerne. De har en geleagtige kerne i midten og det er denne kerne som kan penetrere igennem diskus og siver ud. Det kaldes for en diskusprolaps. Hvis diskusprolapsen rammer en nerve oplever man akutte udstrålende smerter i benet og/eller ryggen.

Hvilke symptomer er der på en diskusprolaps i lænden?

De symptomer som er tilstede i starten er bensmerter. Nogle har ingen smerter i lænden og det er både normalt, at have smerter i ryg og ben. Det kan føles som ubehagelige prik/stik, jag, brændende og trækkende smerter. Nogle patienter beskriver det som den værste smerte de har oplevet.

Efter 4-6 uger har smerterne ofte lagt sig til ro, men der er stadig symptomer som, følelsesforstyrrelser i huden hvor nerven har innerveret vævet, murrende eller trækkende smerter i benet eller ryggen. Diskusprolapser giver akutte smerter og de kan medvirke til at man får nedsat bevægelighed i ryggen i starten.

Hvilke symptomer er der på en diskusprolaps i nakken?

De symptomer som er tilstede i starten er armsmerter. Nogle har ingen smerter i nakken og det er både normalt at have smerter i nakken og i armen. Det kan føles som ubehagelige prik/stik, brændende og trækkende smerter. Nogle patienter beskriver det som den værste smerte de har oplevet.

Efter 4-6 uger har smerterne ofte lagt sig til ro, men der er stadig symptomer som, følelsesforstyrrelser i huden hvor nerven har innerveret vævet, murrende eller trækkende smerter i armen eller nakken og skulderbladet.

Hvordan opstår en diskusprolaps?

Diskusprolapser opstår nogle gange efter et forkert eller tungt løft. Mange gentagelser af tunge løft kan også være en udløsende faktor, men ofte kun hvis ryggen ikke er stærk nok. I sjældne tilfælde kan der opstå en overbelastning af ryggen som udløser en prolaps uden at der er en klar årsag til dette.

Ryggen kan også være slidt og der kan være en ukendt årsag til hvorfor det ligge sker for dig. Vi kender også til at diskusprolapser er familie disponeret. Hvis dette er tilfælde kan man forebygge ikke at udvikle dem, ved at træne ryggen til at være styrket. Det er vigtigt at ryggen bliver brugt og ikke skånet. En ryg som bliver skånet er ofte ikke så stærk.

Hvad kan jeg selv gøre ved en diskusprolaps?

Hvis du har fået konstateret en diskusprolaps i lænden, vil du få information af din fysioterapeut, at du skal være opmærksom på at symptomerne ikke udvikler sig. I starten skal du have kontrol over smerterne. Det kan være en udemærket hjælp at tage smertestillende medicin, som din egen læge kan anbefale dig.

Har du stærke smerter kan de være vigtigt at tage smertestillende medicin, så du kan sove om natten og ikke mister kontrollen. Når først du har fået en smule bedring i smerterne kan du begynde at lave mere kontrollerede øvelser, som du har fået af fysioterapeuten. Der er god evidens for, at træning har en fin effekt på smerter.

Det er min erfaren, at patienter bliver meget bekymret over deres lændesmerter. De fleste mister kontrollen lidt i starten, og det er vigtigt, at man derfor har en fagperson i nærheden, som kan fortælle dig årsagen til smerterne og hvordan du selv kan lindre dem.

Kan man træne en diskusprolaps væk?

Ja, det kan man i de fleste tilfælde og dette anbefaler sundhedsstyrelsen også. Der kan være årsager til at man skal have en operation hvis diskusprolapsen er stor og har beskadiget nerven. Dette skal altid vurderes af en ryg specialist.

I den kliniske undersøgelse ser man hvis der er nedsat muskelstyrke eller reflekser i en bekymrende grad. Det betyder at der er tydelig nedsat refleksen eller nedsat kraft i benet, hvilket er en indikation for et blive udredt af en reumatolog eller rygspecialist.

Diskusprolaps øvelser

Idag ved vi, at der findes mange øvelser for diskusprolapser. Det er ikke kun en bagoverbøjning som er den vigtigste. I denne tekst og video kan du læse om hvilke jeg anbefaler som de første øvelser.

I min klinik oplever jeg, at patienten laver uhensigtsmæssige bevægestrategier for at undgå smerterne. Det er vigtigt, at du informeres om hvad vi er bekymret for og hvad vi ikke er bekymret for. Smerter er ofte ikke et udtryk for stor bekymring, men det er nedsat kraft og nedsat reflekser. Så for at komme igang med træningen har jeg tre grundprincipper der skal fortælles hurtigst muligt.

  1. Bevægelse er smørrelse til leddene og kan give stor smertelindring. Start i det små med mindre kontrollerende bevægelser. Hvis ikke du kan stå så lig dig ned og bevæg ryggen. Se video.
  2. Gå frem med babyskridt indtil du kan fornemme at du har en god bevægelse i ryggen både bagover og fremover. Tag også lidt fat i sidebevægelserne.
  3. Det sidste princip er stabilitet og udholdenhed. Den får du ved at lave statisk arbejde for musklerne i ryggen og maven. Præcis som når du træner en siddende squat op af væggen i lang tid for at dine benmuskler bliver stærke. Se video for ryggen.

Skal jeg gå til lægen eller til fysioterapeut ved mistanke om diskusprolaps?

Mange oplever, at få en diskusprolaps og enten have lette eller mange smerter. Det er altid en god ide at få det checket hos lægen og derefter gå til en fysioterapeut. Muskuloskeletale fysioterapeuter er eksperter i at stille diagnosen men det er altid godt at have din læge med på sidelinjen.

Du bør opsøge læge hvis du har føleforstyrrelser i benene, da disse kan komme fra nerven i ryggen. Dine smerter sidder enten i benet eller lænderyggen. Det er fordi der er opstået en inflammation omkring nerven i ryggen og derfor får man smerter i benet.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse og eventuel en MR-scanning.

Findes der en specifik behandling af diskusprolaps?

En diskusprolaps går som udgangspunkt i sig selv efter 3-6måneder. Man kan gøre meget selv. I praksis har jeg set mange fysisk aktive mennesker få en diskusprolaps og deres udgangspunkt er ofte godt, fordi de er van til at bevæge sig.

Hvis man er motiveret for at lave specifikke øvelser som hjælper smerterne. Det er ofte den nedsatte bevægelighed i ryggen som får smerterne til at stige. Ved at have en god blodcirkulation omkring muskelvævet og nervevævet opnår man en hurtigere heling.

Diskusprolaps øvelser vil indeholde bevægeretningsøvelser, styrke, stabilitet og kredsløbstræning. Det er øvelser som man lære at lave i behandlingen og som man også gennemgår på ryghold.

Kræves der operation ved en diskusprolaps

Ikke ofte længere. For 15 år tilbage var det normalt at patienter fik en operation hvis de havde en diskusprolaps. Idag kan vi se i studier at de fleste klare sig bedre med en konservativ behandling. Det betyder at man opsøger en fysioterapeut eller anden certificeret behandler og får hjælp.

Hvor lang tid tager det at komme sig over en diskusprolaps?

Det tager fra 3-6 måneder inden en diskusprolaps er klinisk bedre. Patienten kan dog stadig have smerter som vare op til 1 år, men der er bedre end tidligere. I min klinik anbefales man at have et aktivt liv og flere studier viser at nerven har det bedre når den aktiveres hver dag. Det er ofte en nervesmerte “rest” som er tilbage i benet eller ryggen som en form for irritation.

Kan en diskusprolaps helt forsvinde af sig selv?

Ja det kan den godt. Det kommer an på hvor meget man selv gør og om den ikke er operationskrævende. Hvis den skal gå væk af sig selv, er det vigtigt at man får styr på om man selv kan gøre noget.

Hvad gør man ved en diskusprolaps i lænd eller nakke?

Hvis man pludselig bliver ramt af en diskusprolaps, skal man undgå at gå i panik. Det er ikke ualmindelig at få en diskusprolaps og mange har en god prognose. I nogle tilfælde er fysisk aktivitet en af de ting , som man skal igang med hvis ikke man allerede er det. Kroppen har behov for bevægelse og selve rygsøjlen har godt at blodcirkulation.

Hvad må jeg ikke når jeg har en diskusprolaps?

År tilbage var der meningen om hvad man ikke måtte når man havde haft en diskusprolaps. “ret ryggen” eller “pas på ryggen”. Disse citater er forkerte. Når man har en prolaps eller har haft en prolaps, så er det vigtigt at tilpasse sig til smerterne.

Ofte kan bevægelse lindre smerterne, man skal allerede i starten være opmærksom på ikke at lave uhensigtsmæssige bevægelser, som at spænde op i ryggen eller holde på vejrtrækningen når man gik.

Det siger sig selv, at man ikke bør løfte tunge ting eller løbe en lang tur, men i princippet skal man starte roligt med at bruge ryggen. Få gerne vejledning af en fysioterapeut, så du kan føle dig tryg.

Læs også: spondylose fysioterapi og øvelser