Lændesmerter

Lænden sidder i den nedre del af ryggen og udgøres af fem hvirvler. Mere end 80% af befolkningen oplever i løbet af livet lændesmerter og i nogle tilfælde er der tale om kortvarige eller langvarige lændesmerter. Smerterne sidder lokalt hen over lænden eller kan trække lidt ned i ballerne.

Har du smerter som du ikke kan komme af med?

Vi har kendskab til den nyeste viden og behandlingsform indenfor kompleksiteten bag smerter og har udarbejdet et behandlingsforløb til dig som oplever smerter i nakken, skulder, ryg eller andre steder i bevægeapparatet.

Du vil igennem undervisningen få en bedre forståelse af dine smerter og de smertemekanismer som er til stede.

Vi skræddersyer et behandlingsforløb, som vil give dig mulighed for at tage kontrollen tilbage.

Book eller kontakt Fysioterapeut Christina Peick på telf. 53546547

Kortvarige lændesmerter

Kortvarige- også kaldt akutte smerter opstår ofte pludseligt, for eksempel ved et skævt løft, et vrid i kroppen, en overbelastning, et traume eller ved slidforandringer i lænden. Lændesmerter kan opleves som murrende og jagende lokalt i lænden, ballerne eller ned til knæniveau.

Kvinde med ondt i lænden

Langvarige lændesmerter

Langvarige lændesmerter, defineres som symptomer i lænden i en periode i minimum 3 måneder. Smerterne kan være intermitterende eller konstante. Smerterne kan ligesom ved kortvarige smerter føles b.la. jagende og murrende. Langvarige smerter kan være med til at forårsag et uhensigtsmæssigt bevægemønster som ofte forværrer symptomerne yderligere på grund af muskelspændinger.

Oplever du langvarige lændesmerter, vil jeg undersøge din lænd og kortlægge dit bevægemønster, for derefter at lægge en individuel plan for smertelindring og afhjælpning af dit evt. uhensigtsmæssige bevægemønster. Et eksempel på et uhensigtsmæssigt bevægemønster er en ergonomisk ukorrekt bord/stol arbejdsstilling, hvor det hurtigt kan afhjælpes ved korrekt ergonomisk indstilling af bord/stol.

Diskusprolaps

En diskusprolaps opstår ofte akut og giver smerter i lænden, ballerne og/eller ben. Symptomerne er udstrålende smerter og/eller føleforstyrrelser i benene. I klinisk praksis diagnosticeres en diskusprolaps ved, at foretage en neurologisk undersøgelse. Symptomer som smerter, mærkes for eksempel hvis man hoster, nyser, står, sidder og om natten. Hvis smerterne er tiltagende og man har nedsat følesans i ridebukseområdet er det vigtigt at man konsultere en læge straks.

Er der kun smerter men ingen nedsat styrke i benene eller føleforstyrrelser, er der god evidens for at træning og fysioteapeutisk behandling kan hjælpe.

Knogleskørhed

Knogleskørhed er som regel en kronisk sygdom, der opstår i knoglerne, hvis knoglemassen er for lav. Hvis knoglemassen er for lav, er der øget risiko for at brække knoglerne. Hos en rask person regenereres knoglemassen hele tiden, og der er balance mellem nedbrydning og gendannelse. Ved knogleskørhed nedbrydes knoglerne lidt hurtigere.

Kvinder som går i menopause og producere mindre østrogen kan opleve at kroppen begynder at gør ondt. Hos mænd ses også et øget knogletab jo ældre de bliver, dog ikke lige så hurtigt som hos kvinder. Der er en række faktorer som spiller ind på knogleskørhed, det kan være arvelig disposition, lav kropsvægt, nedsat fysisk aktivitet, rygning, stort alkoholforbrug samt manglende kalk og D-vitamin.

Hvis man har fået konstateret knogleskørhed, har man forøget risiko for at få et brud eller sammenfald i ryggen, fordi knoglerne er forandret. Det er derfor vigtigt at man begynder at se ind i om man kunne ændre noget af overstående. Fysisk aktivitet er særlig vigtigt for at knoglerne få stød i hverdagen, for eksempel ved at gå turer, træne styrke, løbe eller andet hvor kroppen oplever stød.

Rygsøjlegigt (Bechterews sygdom)

En meget lille gruppe mennesker rammes af rygsøjlegigt, som kan være arvelig. Dette er en kronisk betændelsessygdom, som hovedsageligt sidder i rygsøjlen, bækkenet og nakken. Symptomerne er stivhed, oftest i lænden og de samme symptomer kan vise sig i både bækken og nakken. Når man har siddet stille og skal i gang kan rygsmerterne være en oplevelse af stivhed og ømhed, særligt om morgenen og efter hvile. Der er natlige smerter, fordi det er en inflammatorisk lidelse som sidder i det bløde sene væv. Smerterne i lænden og bækken kan minde om iskias smerter med udstrålende ned i baller og baglår. Da sygdommen er en inflammation, oplever nogle almen symptomer som feber, træthed og vægttab.

Nogle med rygsøjlegigt rammes også af regnbuehindebetændelse, som giver  smerter i øjet. Få kan have hjerterytmeforstyrrelser og skal tilses hos lægen. I praksis ser man ofte personer i alderen 18-35 år. Symptomerne kan være slørende, fordi de kommer og går, derfor er diagnosen til tider svær at stille. Symptomerne kan ofte lindres ved let og moderat aktivitet. Personer med rygsøjlegigt, kan have svært ved at vide hvor meget eller lidt fysisk aktivitet er godt for dem og der er det en god ide at få vejledning og træning hos en fysioterapeut som kender til lidelsen og mængde af træning som skal til.

Scheuermann (krum rygsøjle)

Dette er en medfødt vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne som gør, at hvirvlerne bliver mere krumme og tilstanden kan sidde i enten brystryggen eller lænderyggen. Det er meget varierende om folk har symptomer på grund af sygdommen. Symptomerne er lokal træthed og ømhed omkring hvirvlerne. Disse symptomer reagere ofte meget positivt på træning.

Scoliose (s-formet rygsøjle)

En lille gruppe af befolkningen har en scoliose som er at rygsøjlen har en sideforskydning i varierende grad. Scoliose medfører normalt ikke flere smerter end andre mennesker oplever. Dog kan scoliose over tid udvikle mere slid i ryggen, hvilket kan give smerter.
Specifik træning og behandling kan hjælpe til at stabilisere ryggen, så smerterne mindskes.

Slid i lænden (spondylose)

I alt 300.000 mennesker lider af forandringer i leddet (slidtage). Symptomerne er stivhed og besvær ved at komme op om morgenen samt nedsat styrke og bevægelse. Hvis man kan opretholde en stærk muskulatur omkring leddene er dette med til at holde smerterne væk. Der er god eviden for at træning er den rette behandling til slidtage.

Gode råd til symptomerne er at dyrke styrketræning, holde den slanke linje, kend din sygdom og lære at leve med smerterne. Alle disse gode råd kan jeg hjælpe dig med og du er yderst velkommen i klinikken.

Defekt på lændehvirvel (Spondylolistese)

Hos nogle med lændesmerter ses symptomer med ondt i lænden, baller, lyske og lår på grund af en defekt på en hvirvel, dette kan mistænkes under undersøgelsen og bekræftes af en MR scanning. Ved sport på hårdt underlag, kraftige gentagne stød op igennem lænden kan der forekomme en forskubbet hvirvel, derfor mærkes symptomerne ofte når du bøjer bagover. Behandling og træning er noget af den bedste eviden som findes til denne type smerter.

Spinalstenose

Snævre pladsforhold i rygmarvskanalen

Alder medfører forandringer i ryggen og i nogle tilfælde medfører dette forsnævringer i spinalkanalen (den kanal som sidder i ryggen). Dette kan klemme på nerverødderne og give symptomer som smerter og føleforstyrrelser ned i ben og fødder. Tilstanden kaldes for spinalstenose og ses oftest hos mennesker over 70 år.
Både bevægelse og specifik styrketræning kan afhjælpe smerterne. Ligeledes kan en bedre holdning i lænderyggen samt behandling af lænden for at skabe forbedret pladsforhold imellem ryghvivlerne.

Der foretages en grundig udredning og klinisk undersøgelse af din problematik, for at være så præcis i diagnosen som overhovedet muligt. I hvert enkelt tilfælde vurderes om der er behov for yderligere udredning hos en speciallæge.

RING ELLER BOOK TID ONLINE

Tlf 5354 6547
Book tid