Iskias Behandling og Forståelse: Ekspertindblik fra en Fysioterapeut
Introduktion
Den største nerve som løber ned i vores ben hedder iskiasnerven. Den kender de fleste som en nerve alle tale om og som kan give smerter i enten lænd, balde, ben og fod. Det er en myte, at symptomerne altid kommer fra iskias nerven. Den kan sagtens være involveret, men det er ikke altid den som er årsagen.
Definitionen på iskiassmerter er lidt “bred” og ikke så specifik som man kunne ønske sig. Et “tryk” af en længere karakter kan irriterer nerven og det er fysioterapeutens opgave, at finde ud af hvad årsagen er til dette. Så når en person siger, at de har balde eller ben smerter og det føles som borende, jagende eller prikkende smerter kunne dette godt være iskias nerve.
Behandlingen af en iskias nervesmerte er ofte fysioterapi behandling, træning og stræk. Det kommer jeg nærmere ind på i afsnittet om behandling. For specifikke smerter, kan behandlingsmetoder som shockbølge terapi også være effektiv. Hvis du læser videre vil du blive meget klogere på gode vejledende råd og øvelser du kan benytte hvis du til tider har disse kraftige og stærke smerter.
Hvad er Iskias
Iskiasnerven hedder på latinsk, nervus ischiadicus og udspringer fra lænden som løber ned igennem hele benet. Den sørger for, at vi har forbindelse til vores øvrige væv og registrer ændringer i vævet. Det er altså en af de største nerver vi har. Den udspringer, som man siger, fra de nederste ryghvirvler og man kan stille diagnosen ved de kliniske test. F.eks ved et strakt ben, når man ligger på ryggen, gør dette ondt i det kendte område så kunne dette være en mulig iskiasnerve test.
Årsager til iskias smerter
Der kan være mange forskellige årsager til, at iskias bliver påvirket af andre faktorer som diskusprolaps, spinal stenose, spondylolistese, piriformis syndrom, graviditet og et traume.
Diskusprolaps (slidgigt i ryggen)
En diskusprolaps opstår ofte akut og giver smerter i lænden, ballerne og/eller benet. Symptomerne er udstrålende smerter og/eller føleforstyrrelser i benene. I klinisk praksis diagnosticeres en diskusprolaps ved, at foretage en neurologisk undersøgelse.
Symptomer som smerter, mærkes for eksempel hvis man hoster, nyser, står, sidder og om natten. Hvis smerterne er tiltagende og man har nedsat følesans i ridebukseområdet er det vigtigt at man konsultere en læge straks.
Er der kun smerter men ingen nedsat styrke i benene eller føleforstyrrelser, er der god evidens for at træning og fysioterapeutisk behandling kan hjælpe.
Læs også om: Diskusprolaps øvelser
Spinal stenose
Snævre pladsforhold i rygmarvskanalen
Alder medfører forandringer i ryggen og i nogle tilfælde medfører dette forsnævringer i spinalkanalen (den kanal som sidder i ryggen). Dette kan klemme på nerverødderne og give symptomer som smerter og føleforstyrrelser ned i ben og fødder.
Tilstanden kaldes for spinalstenose og ses oftest hos mennesker over 70 år.
Både bevægelse og specifik styrketræning kan afhjælpe smerterne. Ligeledes kan en bedre holdning i lænderyggen samt behandling af lænden for at skabe forbedret pladsforhold imellem ryghvirvlerne.
Spondylollistese
Hos nogle med lændesmerter ses symptomer med ondt i lænden, baller, lyske og lår på grund af en defekt på en hvirvel, dette kan mistænkes under undersøgelsen og bekræftes af en MR scanning.
Ved sport på hårdt underlag, kraftige gentagne stød op igennem lænden kan der forekomme en forskubbet hvirvel, derfor mærkes symptomerne ofte når du bøjer bagover.
Behandling og træning er noget af den bedste evidens som findes til denne type smerter.
Læs også om: Spondylose fysioterapi og øvelser
Piriformis syndromet
Piriformis syndrom er en problematik karakteriseret ved at hofte og balle muskler er for stramme og derfor giver smerter. Piriformis er en muskel og den kan stramme omkring nerven og derfor opstår syndromet.
Graviditet
I graviditeten rammers mere end halvdelen af alle gravide kvinder af iskias smerter og kan blive rigtig irriterende når babyen vokser sig stor. Mange gravide kvinder har en tendens til, at skubbe sit bækken frem for at holde balancen og dette ændrer hendes tyngdepunkt. Det kan betyde, at hendes fødder går mere adskilt og ryggen svajer mere, hvilket er årsag til der lægges tryk på iskiasnerven. Samtidig har hormonet relaxin en påvirkning af hendes led der bliver blødere og kan blive mere bløde og instabile.
Se også: Gravid fysioterapi
Traumer
Efter et traume kan muskulaturen og vaskulariseringen være forringet omkring nerven og dette kan give indledning til smerter omkring eller i nerven. Det kan også være, at nerven er blevet beskadiget under traumetilstanden. Det er her vigtigt at genoptræne alle elementer så lindringen bliver så stor som overhovedet muligt.
Typiske symptomer forbundet med iskias:
Smerter
Smerter er ofte værst i aktivitet og bedre i hvile. Det variere fra person til person. Smerterne er som ofte jag, stråle, murrede og brændende. Man kan også have andre forskellige symptomer som du kan læse om nedenfor.
Udstrålende smerter
Det er som ofte kraftige smerter fra balden som stråler ned i benet. Iskiasnerven udspringer fra lænden, men det kan være dr ikke er lændesmerter men dominerende udstråling. Det er vigtigt, at behandle årsagen og derfor vil men altid undersøge ryggen. Den store forskel er, at at hvis nerven er “syg” så holder det ikke op med at stråle lige efter en behandling eller træning som har påvirket den. Kraftig aktivitet er ofte med til at forværre udstrålingen i starten, men når man er begyndt at få det bedre efter behandlingerne er fysisk aktivitet med til at give nerven blodcirkulation og det lindre.
Følelsesløshed, prikken eller snurren
Nerver giver nogle gange sensibilitetforstyrrelser, så huden kan påvirke strukturerne og det kan føles snurrende, dødt eller prikkende. Dette er nerven som giver disse symptomer. Hvis du har en nedsat følelsesløshed i det ene ben så kan dette være tegn på at nerven ikke har de bedste forhold og du bør få en undersøgelse. Der er ofte god effekt af en manuel behandling.
Svaghed (Muskel svaghed)
Har du følelsen af at dit ene ben er svagere end det andet bør du blive undersøgt, dette kan være tegn på en diskusprolaps eller anden patologi. Går ikke rundt med dette men sørg for at få en undersøgelse samme dag.
Problemer med blære eller tarmfunktion
Hvis det er tilfælde at du ikke kan komme af med din afføring eller urin er det MEGET alvorligt og du bør ringe 112. Det er vigtigt, at du er opmærksom på dette, hvis du har gået med ondt i lænden, benet eller foden i et stykke tid. Det kan være første tegn på at du kan miste følelsen for alvor i hele underdelen af kroppen.
Iskias smerter om natten
Iskias smerter opstår når iskiasnerven irriteres eller komprimeres, hvilket fører til skarp, brændende smerte, der ofte forværres om natten. Den rette sovestilling kan hjælpe med at lindre smerten, men en forkert stilling kan øge ubehag.
Diagnose af iskias
Patienthistorie
Når du kommer i klinikken lytter vi til din historie, som giver os mange informationer omkring hvorfor du har smerter eller symptomer. Iskias smerter er ofte strålende smerter som forværres hvis nerven er irriteret af en eller anden årsag.
Fysisk undersøgelse
Vi vil dernæst undersøge, hvordan du bevæger dig. I mange tilfælde vil kropsholdningen være vigtig, det betyder at en uhensigtsmæssig stilling kan irritere nerven.
Baseret på al denne information, vil der laves en grundig klinisk undersøgelse, som er sammenlignelig med din historie. Herefter kan vi stille en hypotese omkring hvorfor du har smerter eller symptomerne.
Billeddiagnostik
Hvis du har fået taget røntgen billed, MR-scanninger eller CT-scanninger vil dette være relevant at medbringe til første konsultation. Der vil sjældent være behov for billede diagnosticering, medmindre der er tale om alvorlig patologi.
Konservativ behandling
Når man taler om billeddiagnostik er det også vigtigt at nævne at man altid vil anvende konservativ behandling til patienter med iskias symptomer. Behandling, træning og vejledning er i hovedsæde.
Behandling af iskias smerter
Almindelige behandlingsmetoder for iskias smerter.
Iskias smerter føles som stærke udstrålende smerter og der kan opstå en prikken eller følelsesløshed i benet. Det kan være du mest har smerter i balden, langs benet eller helt ned i foden. Iskiasnerven udspringer fra lænden, men det er ikke i lænden du mærker smerterne. Symptomerne er i balden og benet. Nogle patienter kommer med symptomer der ligner en iskias smerte, men egentlig er en diskusprolaps og omvendt. Det er vigtigt at udrede grundigt, så du får den rigtige vejledning.
Når fysioterapeuten har fundet diagnosen iskias smerter, er det ret essentielt at du får en god vejledning til hvordan du kan lindre det. Alt efter om din iskias nerve er for rigid, indeklemt eller andet ligger vi en behandlingsplan for forløbet. Det er ofte en kombination af manuelle teknikker, træning og vejledning.
Man kan få iskias smerter, fordi man har en svag muskulatur i balden, en stram piriformis muskel, en inflammation omkring nerven eller en problematik som irritere nerven.
Fysioterapeutens rolle i behandlingen af iskias smerter.
Det er fysioterapeutens rolle, at informere patienten om hvordan det undgåes at nerven bliver irriteret af tryk eller træk. Målet er ved hjælp af øvelser og behandling at du slipper af med smerterne. Langt de fleste tilfælde får bedring ved at gå behandling. Prognosen er god og det er ofte en tilstand som går i sig selv, men det kan tage lang tid og derfor er det normalt at søge hjælpen hos en fysioterapeut.
Forebyggelse af Iskias smerter
Gode råd til forebyggelse
Forebyggelse for iskias irritation er vedligeholde balden og lænden med gode øvelser som kan opretholde god muskulatur og cirkulation i området. Hvis man f.eks løber meget skal musklerne strækkes ud og hvis man sidder meget skal området trænes og strækkes ud. Se mere i video med øvelser.
Læs også: Ondt i hoften efter løb
Konklusion
Der er nogle gange årsager til at iskias bliver påvirket af andre faktorer som diskusprolaps, spinal stenose, spondylolistese, piriformis syndrom, graviditet og et traume. Derfor er det vigtigt at finde årsagen og behandle det specifikke.
Hvis ikke du selv kan komme af med smerterne fra balden, kan du få akut fysioterapi og en behandling der giver hurtig effekt. Vi ser mange løbere og folk som lider af iskias smerter. Vi anbefaler altid ugentlige øvelser og træning efter behandling er slut. Det har rigtig god effekt.