Nakkesmerter: Årsager, Symptomer og Behandling

Nakkesmerter er den hyppigste årsag til smerter og skyldes i de fleste tilfælde uhensigtsmæssig brug af musklerne. Smerterne opstår ofte pga. kropsholdning, arbejdsbelastning, stress, psykisk/social belastning eller hvis du har synsproblemer. Smerterne føles til tider brændende, med en diffus hovedpine og i mange tilfælde med nedsat bevægelse. Smerterne stråler nogle gange ned i skuldrene og øvre ryg.

Det er helt almindeligt at have smerter i nakken, men det kan også være en begrænsning for mange ting i livet. Stillesiddende arbejde bidrager ofte til uhensigtsmæssige stillinger over lang tid. Det er derfor vigtigt, at komme væk for denne stilling og det kan man gøre ved at være aktiv. Hvis man har smerter i nakken over længere tid kaldes de kroniske nakkesmerter. Det kan være smerter som ikke er blevet givet den rigtige opmærksomhed eller kommet efter et traume.

Jeg har lavet denne guide som giver dig en omfattende gennemgang af det du behøver at vide om nakkesmerter. Herunder årsager, symptomer, forebyggelse og behandlingsmuligheder.

Hvad er nakkesmerter?

Nakkesmerter er smerter eller symptomer lokaliseret i området fra kraniet til skulderen. De kan opstå akut eller igennem længere tid, og smerterne kan være lette til meget stærke. I sjældne tilfælde kan det medføre udstråling til områder som skuldre, arm eller hånd. Nogle gange kan smerterne også sidde i nakken og ned i ryggen. Det er ofte nakkemuskler som er årsag til smerterne.

Forskellige typer nakkesmerter

Forbigående nakkesmerter

At have ondt i nakken kan være irriterende og nogle udtrykker at deres livskvalitet er nedsat. Symptomerne er i nakken og kan være forskellig alt efter om det er pga. led, muskler eller nerver som er årsagen. Det kalder vi for, forbigående nakkesmerter. Det handler om en akut smerte i nakke, f.eks efter du har ligget “forkert” en nat. Disse smerter kan give kraftige jag i nakken, samt brændende fornemmelser når du bevæger nakken. Det går ofte væk af sig selv. Hvis ikke du føler at du selv kan løsne op for det med vejrtrækningsøvelser og bevægelse kan en muskuloskeletal fysioterapeut hjælpe. De løsner musklerne og mobilisere leddene så du igen kan bevæge mere frit i nakken. Du skal så vidt muligt fortsætter dine daglige aktiviteter. De fleste patienter rapportere at de får det bedre ved bevægelse. En grundig undersøgelse er vigtigt for at du får den rette behandling.

Nakkehovedpine

Det er helt almindeligt at når man har nakkesmerter kan der opstå en hovedpine som sætter sig omkring tindingerne eller i panden. Det kan også være at hovedpinen mærkes kun i den ene side. Ofte kender de fleste den hovedpine som opstår. Symptomerne kan være muskulær stramhed, ømhed, stivhed og spændinger i nakken. Årsagen er nedsat bevægelighed i et eller flere led mellem halshvirvlerne. Typisk sidder nakkehovedpinen kun i den ene side.

Whiplash (piskesmæld)

Et piskesmæld kan både ske i lav og høj fart. Det betyder, at hovedet bliver slynget først frem og så bagover i en given fart. Der er ofte fart involveret for at man kalder det et piskesmæld. Der sker en overbelastning i nakkens muskler, ligamenter, led og nervetråde. Et traume kan variere fra let til meget svær grad i skade. Der er mange symptomer på et piskesmæld, du kan opleve smerter, nedsat bevægelse i nakken, synsforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine, kvalme, nedsat kraft i armene, “black outs”, hukommelsestab, tinnitus og overdreven træthed. Behandlingen af piskesmæd er ofte forskellige fra person til person. Derfor er det vigtigt at afdække hvilke symptomer du har og lave en behandlingsplan udefra det.

Læs mere om: Piskesmæld

Degenerative nakkesmerter

Degenerative nakkesmerter betyder at der ses slidtage på forskellige niveauer af et eller flere led i nakken. Det kan give smerter og udstrålende smerter, men også forårsage nakkehovedpine. Bevægelserne i nakken kan være nedsat, man kan føle træthed i nakken og det er ofte bedre efter en bevægelig motionsform som bare en gåtur. Derfor anbefaler vi ofte, at man bevæger nakken hver dag så musklerne omkring nakken kan blive brugt. Det er ikke spor farligt, at have degeneration i nakken, men det kan værre smertefuld og irriterende. En lang nats søvn kan være med til at gøre nakken lidt stiv, men efter 30 min vil den løsne sig igen.

Udstråling fra nakken

Hvis du får udstrålende smerter i skuldre, arme eller hånd, og samtligt har smerter i nakken, kan dette være nerverne som er påvirket. Hvis du føler symptomer som nedsat kraft eller følelsesforstyrrelser i området så kan det være en nerverodspåvirkning. Nakkemusklerne påvirkes ved st stivne optog i mange tilfælde kan du få en god vejledning og behandling af en Muskuloskeletal fysioterapeut. Ved en undersøgelse af din nakke hos en certificeret klinik, som jeg er, vil du få mulighed for at vide om der er tale om en diskusprolaps eller andet.

Akutte nakkesmerter

Hold i nakken eller akutte nakkesmerter, kommer ofte efter en nats søvn, en bevægelse i nakken som føles “forkert” eller hvis du har dyrket sport og nakken er overbelastet. Det er ofte muskler og led i nakken som er irritere og det kan være svært at løsne selv. Akutte nakkesmerter føles som en skarpe “kniv” der stikkes ind i nakken. De fleste patienter har stærke smerter når de bevæger sig, men prognosen er rigtig god. Ved brug af smertestillende medicin kan man få en lindring i smerterne kortvarigt. Det anbefales ikke at bruge det mere end 2-3 dage.

Kroniske Mibromyalgi´s nakkesmerter

Fibromyalgi er en muskellidelse hvor symptomerne også kan stamme fra nakken. Disse mennesker har ofte smerter fra nakken og også andre steder.

Hvis man har haft smerter i nakken over 3 måneder kaldes de for kroniske smerter. Der kan være flere årsager til smerter i nakken og de kan være tilstede nogle gange længere tid end forventet.

Symptomer på “Røde flag” i nakken (alvorlig patologi)

Hvis du oplever nogle af nedenstående gener fra nakke eller hovedet, skal du opsøge akut lægehjælp. Det kan være tegn på alvorlig patologi.

  • Ukendt og kraftig hovedpine.
  • Ukendt svimmelhed
  • Kvalme, opkast, synsforstyrrelser, følelsesforstyrrelser i ansigtet, “blackouts”, talebesvær, synkebesvær.
  • Nedsat kraft i armen.
  • Stikkende eller prikkende fornemmelser, svaghed eller smerter der stråler ud til skuldrene, arme eller fingre.

Diagnose af nakkesmerter

En ekspert i Muskuloskeletal fysioterapi kan foretage en grundig udredning af nakken. Kort fortalt, skal man lytte godt til patientens historie. Der stilles altid uddybende spørgsmål, så alle området afdækkes. Hvis terapeuten mistænker et rødt flag (alvorlig patologi), kontaktes en lægespecialist ret hurtigt. Det skal ikke lyde skræmmende, men blot en beskrivelse af hvor vigtigt det er at være grundig. Der kan også være psykiske sider af historien som er vigtige at afveje og derfor vigtig at tage en snak om med patienten. Hvis disse områder er afdækket kan man gå videre til den kliniske undersøgelse af problemet. Vi laver både en 1. og 2. neurons test hvis det er nødvendigt. Det betyder at vi tester centralnervesystemet og de perifere nerver.

Dernæst foretages en ligamenttest og tilsidst led og muskeltest. Pga. øjenene ofte er involveret i nakkens problematik kan en øjenundersøgelse også indgå.

Patienten vil altid gå herfra med en hypotese omkring hvad de kan fejle. Hvis ikke vi har en diagnose kan vi ikke være specifik med behandlingen.

Behandlingsmuligheder

Manuel behandling: Behandling kan både være manuel, hvor led skal mobiliseres, så det bevæger sig bedre, bløddelsbehandling af spændte muskler, udspænding af stramme strukturer og smertelindring.

Træning: Som fysioterapeut og med en lang erfaring har jeg efterhånden set at det som giver den bedste virkning er en aktiv tilgang til behandlingen. Det betyder, at vi bruger aktivitet som en behandlingsfaktor. At få eller have en aktiv livsstil vil i sidste ende give mindre tilbagefald og nye skader. Som Muskuloskeletal fysioterapeut og idrætsfysioterapeut kender vi vigtigheden i at have fingeren på pulsen hvad angår faget udvikling. Derfor har vi altid den nyeste forskning i baghånden.

Samtaler: Vi bruger også en del tid på vejledning og samtaleterapi fordi hvis patienten forstår deres diagnose og hvor de skal hen for at få det bedre, så er processen meget lettere. Vi bruger kognitiv funktionel adfærdsterapi hver dag (CFT). Det betyder at vi viser patienten hvordan du kan komme igang igen efter en kort eller langvarige smerte/skade.

Forebyggelse af nakkesmerter

Ergonomi og kropsholdning:

  • Undgå at stå med hagen skudt fremad.
  • Undgå at arbejde med hovedet og øjene kiggende nedad i lange perioder, fx når du kigger på telefon eller tablet.
  • Undgå at sove på maven hvis du får ondt.

Øvelser og træning:

  • Hold dig aktiv.
  • Find ud af om du spænder i musklerne når du sidder og arbejder og hvorfor.
  • Bevæg dig i dine pauser, gerne hver pause i 5 min.

Livstilændringer:

  • Lær at variere din kost og spis mere sundt.
  • Find en motion du kan lide.
  • Bevæg dig 1 time hver dag i let til moderat niveau.

Myter om nakkesmerter

  • Der er ikke en korrekt stilling du SKAL sidde i. Bevæg dig rundt mellem flere stillinger i hverdagen.
  • Løft er ikke dårligt for nakken, men progrediere dine løft over tid. Står let, dernæst lidt mere og så videre..
  • Hvile er ikke godt for nakkesmerter.
  • Nakkesmerter er ofte ikke farlige, så derfor må du gerne træne.
  • Tag smertestillende medicin hvis det hjælper og forhør dig med egen læge inden du starter.

Grundig nakke undersøgelse

Har du smerter som du ikke kan komme af med?

Vi har kendskab til den nyeste viden og behandlingsform indenfor kompleksiteten bag smerter og har udarbejdet et behandlingsforløb til dig som oplever nakkesmerter.

Vi foretager en grundig udredning og klinisk undersøgelse af din problematik, for at være så præcis i diagnosen som overhovedet muligt. I hvert enkelt tilfælde vurderes om der er behov for yderligere udredning hos en speciallæge.

Artiklen om nakkesmerter er skrevet af Fysioterapeut på Østerbro, Christina Peick.

Hvis du har behov for akut fysioterapi kan jeg finde en tid til dig indenfor 24 timer.

RING ELLER BOOK TID ONLINE