Indhold
Lændesmerter
Mere end 80% af befolkningen oplever i løbet af livet at have ondt i lænden.
Muskuloskeletale fysioterapeuter har kendskab til den nyeste viden og behandlingsform indenfor kompleksiteten bag langvarigesmerter.
Til den første konsultation vil en muskuloskeletal fysioterapeut udrede din lændeproblematik og udarbejdet et behandlingsforløb til dig.
Nedenfor kan du læse mere omkring hvordan du kan hjælpe din lænd hvis du får smerter og hvordan du kan få hjælp. Du behøver ikke tage forbi din praktiserende læge inden du kommer her, vi tager imod dig med det samme.
Vi kontakter altid en læge eller specialist, hvis vi mistænker alvorlige ryglidelser.
Vi skræddersyer et behandlingsforløb, som vil give dig mulighed for at tage kontrollen tilbage.
Book eller kontakt Fysioterapeut Christina Peick på tlf. 53546547
Har du smerter som du ikke kan komme af med?
Hvis du oplever, at have tilbagevendende irritation eller smerter i lænden, kan det være at du i dit liv gør noget som provokere dem, det kan f.eks. være, at du har et stillesiddende arbejde som ikke giver din ryg styrke og mobilitet nok.
Et ex. “hvis så du tager hjem fra jobbet og sidder videre i sofaen uden at stille krav til din lænd, så vil den blive svagere over tid”. “Laver du et tungt løft i weekenden for en veninde, og mærker ubehag så giver det pludselig mening”. Din ryg er simpelhen ikke vant til at du sætter krav til den.
Efter mange lændehold igennem årene, rapportere mange mennesker, at de pludselig ikke kan komme af med smerterne igen. Denne gang er de der i længere tid og måske kraftigere.
Vi har ikke en enkelt opskrift på hvordan du kommer igennem en lændesmerte, men kigger på den enkelte og lytter til hvilken ryghistorie du har med dig. Derudfra vurdere vi hvilken behandlingsplan du skal have.
Den måde du kommer af med smerterne på, er ikke at gå i panik. Hvis du er usikker på om smerterne går væk, kan du opsøge en ekspert i Muskuloskeltal Fysioterapi her på klinikken. Vi laver altid en akut grundig undersøgelse som kan give dig bevidsthed om hvad det er som giver dig smerter.
Book eller kontakt Fysioterapeut Christina Peick på tlf. 53546547
Hvad er Lændesmerter?
Lændesmerter er der allerede hos nogle mennesker i de unge teenageår. Det kan der være flere årsager til. Hvis man f.eks. har haft en skade tidligt i livet, siddet meget ned eller oplever smerter efter tunge løft over en kortere eller længere periode.
De fleste mennesker har haft ondt i lænden 1 eller 2 gang igennem livet. Nogle flere gange end andre. De smerter som vi kalder for uspecifikke lændesmerter defineres som, smerter i lænden uden alvorlig lidelse.
Faktisk har 93% af den danske befolkning ikke tegn på alvorlig lidelse i lænden. Kun 5% af lidelserne hos rygpatienter har en diskusprolaps, modig forandringer eller anden lidelse i lænden. Det er kun 1-2 % som har en alvorlig lidelse.
Det som er kendetegnet hos én med lændesmerter er at de ofte er uspecifikke. Det betyder ikke de ikke gør ondt, men de er svært at finde en specifik årsag på. Det vil sige smerterne sidder i lænden og den føles stiv og låst. Det kan være besværligt at komme ind og ud af bilen, stå op i længere tid samt at tage strømper på.
Lænden kan også pludselig låse sig fast, og det føles som om man ikke kan rejse sig igen. Lændesmerter kan variere meget, og der er nogle som ikke kan gå på arbejde pga. stærke smerter, mens andre først får ondt når de sidder på jobbet. Så en grundig undersøgelse vil være med til at guide patienten på rette vej mod en tryg behandling og træning. ‘
Årsager
Hvis man oplever fastlåsning eller “hold i ryggen” flere gange over en årrække, kan det være en ide at få undersøgt årsagen.
- Muskel eller led overbelastning
- Ligament overbelastning
- Længerevarende lændesmerter
- Diskusprolaps
- Iscias smerter i lænden
- Knogleskørhed
- Rygsøjlegigt (Morbus Bechterew)
- Morbus Scheuermann
- Scoliose
- Slidgigt (degenerative forandringer)
- Spondylolistese
- Spinal stenose
Hvad kan lændesmerter være tegn på?
Alt efter hvilken type lændesmerter du har, kan en muskuloskeletal fysioterapeut vurdere den, ved at spørge ind til smertens karaktertype (jag, prik/stik, murren, brænder, m.m.), intensitet (hvor ondt har du fra 0-10), udbredelse (hvor i lænden er smerten og er der smerter andre steder) og døgnrytme (hvornår på døgnet er smerterne der).
Ofte er det et helt fredeligt lændeproblem som går i sig selv igen. Hvis ikke du oplever bedring indenfor en uge, kan det være en god ide at opsøge en muskuloskeletal fysioterapeut, da de er uddannet til at diagnostisere hvilken lændesmerter der er tale om.
Vi arbejder i tæt samarbejde med egen læge samt specialister, som vi kommunikere direkte med. Lændesmerter kan være tegn på ryglidelse, sygdom, overbelastet muskler eller svage muskler.
Hvad er faresignalerne ved Lændesmerter?
Faresignalerne kan være:
- nedsat følelse i et ben
- kraftige smerter
- nattesmerter
- rødme, hævelse eller feber.
- smerter efter et traume, fald, uheld.
- kan ikke holde på vandet/afførringen.
Hvad skal man gøre hvis man har ondt i lænden?
Forsøg ikke at gå i panik, da musklerne kan blive så stive og irriteret at du får mere ondt. Forsøg at slappe af de første par dage og se om ikke det bliver bedre.
Find frem til hvad som har giver smerter i lænden. Undgå at gøre det igen. Hvis du føler at smerterne er under kontrol, kan du forsøge at komme lidt igang igen med dine aktiviter.
Gå mindre turer, sidde kortere tid, tage pauser under en arbejdsdag og får musklerne i ryggen til at slappe af ved evt. øvelser eller udstrækninger.
Hvis ikke det bliver bedre efter 7-14 dage bør man opsøge en muskuloskeletal fysioterapeut. De har erfaring med hvordan patienten skal håndtere symptomerne og udreder dig for hvilken lidelse du har.
Kortvarige lændesmerter
Kortvarige- også kaldt akutte smerter opstår ofte pludseligt, for eksempel ved et skævt løft, et vrid i kroppen, en overbelastning, et traume eller ved slidforandringer i lænden. Lændesmerter kan opleves som murrende og jagende lokalt i lænden, ballerne eller ned til knæniveau. De kan ofte være det man kalder for mekaniske lændesmerter.
Hvis man har lavet mange tunge løft og pludselig kommer smerten. Det tager nogle gange et par dage med smerter i lænden og så får man det bedre. Akutte lændesmerter kan være lette at behandle med manuel behandling hos en fysioterapeut, der kan skabe en markant bedring i smerterne.
Langvarige lændesmerter
Langvarige lændesmerter er der også nogle som oversætter til kroniske smerter. De defineres som symptomer i lænden i en periode på, mere end 3 måneder. Smerterne kan være intermitterende eller konstante og kan ligesom ved kortvarige smerter føles b.la. jagende og murrende.
Langvarige smerter kan være med til at forårsage et uhensigtsmæssigt bevægemønster som ofte forværrer symptomerne yderligere på grund af muskelspændinger.
Oplever du langvarige lændesmerter, vil jeg undersøge din lænd og kortlægge dit bevægemønster, for derefter at lægge en individuel plan for smertelindring og afhjælpning af dit evt. uhensigtsmæssige bevægemønster.
Et eksempel på et uhensigtsmæssigt bevægemønster er en ergonomisk ukorrekt bord/stol arbejdsstilling, hvor det hurtigt kan afhjælpes ved korrekt ergonomisk indstilling af bord/stol. Her er manuel behandling også effektivt, men der skal ofte øvelser til fordi lænden er blevet svagere. Muskulaturen mangler bevægelse, cirkulation og styrke, og fordi den har været i smerte så længe kan det være smertelindrende at træne.
Læs også: Slidgigt i ryggen
Diskusprolaps
En diskusprolaps opstår ofte akut og giver smerter i lænden, ballerne og/eller ben. Symptomerne er udstrålende smerter og/eller føleforstyrrelser i benene. I klinisk praksis diagnosticeres en diskusprolaps ved, at foretage en neurologisk undersøgelse.
Symptomer som smerter, mærkes for eksempel hvis man hoster, nyser, står, sidder og om natten. Hvis smerterne er tiltagende og man har nedsat følesans i ridebukseområdet er det vigtigt at man konsultere en læge straks.
Er der kun smerter men ingen nedsat styrke i benene eller føleforstyrrelser, er der god evidens for at træning og fysioterapeutisk behandling kan hjælpe.
Læs også om: diskusprolaps øvelser
Modic forandringer
Modic eller modiske forandringer er en inflammationstilstand i to eller flere af rygsøjlens hvirvler og kan hænge sammen med lændesmerter. Der siges at det er en bakteriel forandring.
Modic forandringerne kan komme efter man har haft en diskusprolaps. Der kan også være andre årsager til at man får modig-forandringer.
Man kan have rigtig ondt, men det er ikke sikkert, at smerterne kommer netop derfra. Smerterne kan være meget forskellige, men forsvinder ikke. De kan være høje og ulidelige men de også kan være til at leve med. Der er ofte en levealder for modic-forandringer og patienten får det bedre, men der kan gå 1-2 år.
Det er vores erfaring at gode øvelser og lidt aktivitet hver dag har en god effekt på smerterne.
Knogleskørhed
Knogleskørhed er som regel en kronisk sygdom, der opstår i knoglerne, hvis knoglemassen er for lav. Hvis knoglemassen er for lav, er der øget risiko for at brække knoglerne.
Hos en rask person regenereres knoglemassen hele tiden, og der er balance mellem nedbrydning og gendannelse. Ved knogleskørhed nedbrydes knoglerne lidt hurtigere.
Kvinder som går i menopause og producere mindre østrogen kan opleve at kroppen begynder at gør ondt. Hos mænd ses også et øget knogletab jo ældre de bliver, dog ikke lige så hurtigt som hos kvinder. Der er en række faktorer som spiller ind på knogleskørhed.
Det kan være arvelig disposition, lav kropsvægt, nedsat fysisk aktivitet, rygning, stort alkoholforbrug samt manglende kalk og D-vitamin.
Hvis man har fået konstateret knogleskørhed, har man forøget risiko for at få et brud eller sammenfald i ryggen, fordi knoglerne er forandret. Det er derfor vigtigt at man begynder at se ind i om man kunne ændre noget af overstående.
Fysisk aktivitet er særlig vigtigt for at knoglerne få stød i hverdagen, for eksempel ved at gå turer, træne styrke, løbe eller andet hvor kroppen oplever stød.
Rygsøjlegigt (Bechterews sygdom)
En meget lille gruppe mennesker rammes af rygsøjlegigt, som kan være arvelig. Dette er en kronisk betændelsessygdom, som hovedsageligt sidder i rygsøjlen, bækkenet og nakken.
Symptomerne er stivhed, oftest i lænden og de samme symptomer kan vise sig i både bækken og nakken.
Når man har siddet stille og skal i gang kan rygsmerterne være en oplevelse af stivhed og ømhed, særligt om morgenen og efter hvile. Der er natlige smerter, fordi det er en inflammatorisk lidelse som sidder i det bløde sene væv.
Smerterne i lænden og bækken kan minde om iskias smerter med udstrålende ned i baller og baglår. Da sygdommen er en inflammation, oplever nogle almen symptomer som feber, træthed og vægttab.
Nogle med rygsøjlegigt rammes også af regnbuehindebetændelse, som giver smerter i øjet. Få kan have hjerterytmeforstyrrelser og skal tilses hos lægen. I praksis ser man ofte personer i alderen 18-35 år.
Symptomerne kan være slørende, fordi de kommer og går, derfor er diagnosen til tider svær at stille. Symptomerne kan ofte lindres ved let og moderat aktivitet.
Personer med rygsøjlegigt, kan have svært ved at vide hvor meget eller lidt fysisk aktivitet er godt for dem og der er det en god ide at få vejledning og træning hos en fysioterapeut som kender til lidelsen og mængde af træning som skal til.
Der er noget som kaldes for entesopati, det er betændelse ved senetilhæftningen til knogler, f.eks. hasetilhæftet til bækkenet. På samme måde som ved symptomerne med Becterew kan smerterne opstå i hvile og for meget aktivitet. Det føles som stivhed, brændende og øm smerter i seneområdet. Det er også en lidelse man kan behandles for med gigtmedicin men det er ikke altid dette hjælper. Fysioterapi har en god effekt på lidelsen, hvis man arbejder med moderat træning og adfærdsterapi.
Scheuermann (krum rygsøjle)
Dette er en medfødt vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne som gør, at hvirvlerne bliver mere krumme og tilstanden kan sidde i enten brystryggen eller lænderyggen.
Det er meget varierende om folk har symptomer på grund af sygdommen. Symptomerne er lokal træthed og ømhed omkring hvirvlerne. Disse symptomer reagere ofte meget positivt på træning.
Scoliose (s-formet rygsøjle)
En lille gruppe af befolkningen har en scoliose som er at rygsøjlen har en sideforskydning i varierende grad. Scoliose medfører normalt ikke flere smerter end andre mennesker oplever. Dog kan scoliose over tid udvikle mere slid i ryggen, hvilket kan give smerter.
Specifik træning og behandling kan hjælpe til at stabilisere ryggen, så smerterne mindskes.
Slid i lænden (spondylose)
I alt 300.000 mennesker lider af forandringer i leddet (slidtage).
Symptomerne er stivhed og besvær ved at komme op om morgenen samt nedsat styrke og bevægelse. Hvis man kan opretholde en stærk muskulatur omkring leddene er dette med til at holde smerterne væk.
Der er god eviden for at træning er den rette behandling til slidtage.
Gode råd til symptomerne er at dyrke styrketræning, holde den slanke linje, kend din sygdom og lære at leve med smerterne. Alle disse gode råd kan jeg hjælpe dig med og du er yderst velkommen i klinikken.
Læs mere om forandringer i leddet og spondylose.
Defekt på lændehvirvel (Spondylolistese)
Hos nogle med lændesmerter ses symptomer med ondt i lænden, baller, lyske og lår på grund af en defekt på en hvirvel, dette kan mistænkes under undersøgelsen og bekræftes af en MR scanning.
Ved sport på hårdt underlag, kraftige gentagne stød op igennem lænden kan der forekomme en forskubbet hvirvel, derfor mærkes symptomerne ofte når du bøjer bagover.
Behandling og træning er noget af den bedste eviden som findes til denne type smerter.
Spinalstenose
Snævre pladsforhold i rygmarvskanalen
Alder medfører forandringer i ryggen og i nogle tilfælde medfører dette forsnævringer i spinalkanalen (den kanal som sidder i ryggen). Dette kan klemme på nerverødderne og give symptomer som smerter og føleforstyrrelser ned i ben og fødder.
Tilstanden kaldes for spinalstenose og ses oftest hos mennesker over 70 år.
Både bevægelse og specifik styrketræning kan afhjælpe smerterne. Ligeledes kan en bedre holdning i lænderyggen samt behandling af lænden for at skabe forbedret pladsforhold imellem ryghvivlerne.
