Forståelse af Knæsmerter

Mindre end 20% mennesker i Danmark har knæ gener. De fleste kommer under sportudøvelser. Skader i knæet kan komme akut eller over længere tid. Mange af de patienter som vi ser i klinikken er løbere, atletik, tennisspillere, fodboldspillere, cykelcross, MTB og andre som bruger benene under sport.

Løb er en af de mest belastende former for sportsgrene. Særligt hvis det er sprint, langdistance løb og atletik. Skaderne kan både være akut og subakut.

Definition af Knæsmerter

Det er svær at skrive en definition på knæsmerter fordi det er helt subjektivt. Der findes mange forskellige skader i et knæ og de føles ret forskelligt. For at forklare lidt omkring knæets opbygning kan det give en beskrivelse af knæets sammensætning.

Knæets opbygning

Knæets knogler er lårbenet (femur) og underbensknoglen (tibia), som sammen danner et hængelled. Knæskallen (patella) ligger pladseret på forsiden af benet. Knæskallen er med til at skabe en større vægtstangsarm i lårmusklen, så musklen kan udføre mere kraft. Knæskallen er vigtig for lårmusklens kraft og ville ikke kunne undværes. Ofte hvis man har problemer med knæskallen så har man også problemer med knæleddet. Hvis vi først beskriver hvad som findes inde i knæet.

Intraartikulært i knæet (inden i knæleddet):

• korsbånd
• menisk
• brusk
• ledkapsel
• plica

Korsbåndene, sidde inde i ledhulen i knæet og vi har alle fra fødslen et forreste og et bagerste korsbånd. De holder på stabiliteten af knæet, så du kan løbe op og ned af bakker samt vride knæet til fodbold. Korsbåndene er sammen med menisker, ledbånd og muskler med til at stabilisere vores knæ. Får man en skade på det forreste korsbånd vil benet føles usikkert. Det mærker du mærke når du går. En skade på det bagerste korsbånd vil få underbenet til at glide bagud i forhold til lårbenet. Du vil få følelsen ag løshed og måske smerter ved gang.

Er der kommet skade på et korsbånd er der ofte også skade på andre ting i knæet, fordi ledkapslen er blever vredet eller strukket i. Så det kan være at menisken og brusken er blevet beskeder også. Dette kan man se på en MR-scanning. Hvis man er under 40 år og stadig meget sports aktivt kan man få lavet sit korsbånd så knæet kan føles stabilt igen. Det er ikke altid uden risici og det skal man altid tage højde for.

Menisken er to bruskskiver som sidder på begge sider af knæleddet. Meniskens funktion er at fordele vægtbelastningen i knæet, så vi ikke slider på brusken mere end højest nødvendigt. Menisken er også en stabiliserende del af knæet. Hvis man ødelægger en menisk kan den god hele men hvis den har en dyb revne eller sidder i klemme når man går så vil en ortopædkirurg kunne operere den væk eller sy den sammen.

Plica er den slimhinde som ligger på inderside af knæet, men det er kun 50-60 % af alle som har den. Det er en rest fra fostertilværelsen og har ingen betydning for knæets stabilitet eller funktion. Derfor kan vi godt undvære denne. Hos nogle kan denne slimhindefold blive “irriteret” og svulme op og det ses mest hos cyklister og løbere. Den skraber imod den indvendige lårbenskno og kan lave mærker i bruskkanten.

Ekstraartikulært i knæet er (udenom knæet):

• sener
• ligamenter
• muskler
• fedt puder (corpus hoffa).

Senevæv er let bøjeligt men ikke strækbart. Det optager og overfører kraft til musklen, så den kan udøve en massiv kraft. Senen sidder fast på knoglen og er en elastisk bindevævstype. Ved en overbelastning af en sene mærkes ømhed og ved en irriteret sene som giver ømhed over længere tid kan man ofte se inflammation i senen som gør at den hæver. Dette kan let ses med en ultralydsscanner.

Ligamenter er ikke en sene fordi den ikke har tilslutning til musklen. Den forbinder knogle til knogle, så det er en stærk struktur der er bøjelig men ikke strækbar. Hvis ligamenter overrives, men de godt vokse sammen igen, men chancen er bedst hvis de kun er delvist overrevet.

Muskler omkring knæet hedder skeletmuskler. Deres funktion er at knæet kan bevæge sig og er stærkt. Hvis ikke musklerne er stærke kan man mindre. Baglåret har en stor betydning for stabiliteten af knæet og det bøjer knæet. Så ved at være stærk på for og bagside ag knæet har du en rigtig god stabilitet og styrke. Et knæ skal se trænet ud hvis du får en fysioterapeut ti at sige det er stærkt :-)

Typer af Knæsmerter: Forreste, Bageste og Natlige Smerter

Smerter på forsiden af knæet, er hyppige hos unge mennesker og kvinder omkring 40 års alderen. Denne type knæsmerter er hos sportsudøvere der løber på forskellige måder.

Det hænger delvist sammen med, at krævet til stabiliteten af knæskallen er, at baglår og forlårets muskler skal være stærke. Er det ikke det så kan problemet opstå.

F.eks skal kvinder have en stærk muskulatur omkring knæet, hvis man ønsker at løbe opad eller nedad (terrænløb). Det er ikke farligt at have smerter der, men smerterne bør undersøges for hvordan den bevæger sig. I nogle tilfælde er trækkraften fra de abducerende lårmuskler for stærk, så knæet trækkes mere lateralt end medialt.

Bagerst på knæet kan man have smerter fra en hævelse i knæet som er opstår pga. slidtage. Det kan være en baker cyste.

Hvis du har nattesmerter i knæet, kan dette godt være en inflammation og det vækkes du af, fordi disse smerter mærkes når du ligger stille.

Et rødt flag er, hvis du har kraftige smerter og kan mærke rødme, varme og hævelse, så bør du kontakte en læge med det samme.

Årsager til Knæsmerter

Et enkelt spørgsmål som dette, kan ikke besvaret kort. En fysioterapeut har brug for mere information. Så i dette afsnit beskriver vi kort hvad nogle af årsagerne kan være.

Det som hyppigst ses ved akutte knæskader, er ledbåndsskader, korsbåndsskader og ligamentskader. I klinikken kommer patienter med akutte skader. En akut skade kan f.eks være når man laver et vrid i knæet og får en kraftig smerter.

Har man slidgigt, så vil årsagen være slidtage. Brusken slides af og derfor mærker man, at knoglerne støder sammen eller ligger op af hinanden. Slidgigt er en folkesygdom og hvis vi bliver gamle nok får vi det allesammen. Så det er meget vigtigt, at holde musklerne stærke omkring leddet. De kan hjælpe på belastningsmængden.

Forreste Knæsmerter: Patellofemoralt Smertesyndrom

En specifik lidelse i forsiden af knæet er patellofemoral smertesyndrom, som betyder, at der er smerter foran på knæet. De første tegn er, at man har smerter efter aktiviteter, samt når man rejser sig efter at have siddet længe i samme stilling, fx i biograf eller bil. Typisk også når du har siddet i hug og skal rejse dig igen.

Smerterne kan komme lidt efter lidt, men også ganske pludseligt. Fx efter en lang gåtur med oppakning eller efter et længere løb fx maratonløb, hvor den forberedende træning ikke har været god nok.

Smerterne sidder rundt om og under knæskallen, nogle gange også på ydersiden eller indersiden af knæet.

Smerter på Bagsiden af Knæet: Baker cysten eller muskler

En Bakers cyste, er en væskefyldt udposning af ledkapslen, som sidder på bagsiden af knæet. Har du slidgigt, leddegigt eller en meniskskade kan det være problemet, fordi du danner væske i ledhulen.

Natlige Smerter i Knæet

Inflammation giver smerter i hvile og om natten. Så det kan være en af årsagerne til, at du mærker en inflammeret sene, ledhule, led, eller andet smerte om natten. Hvis du lider af en reumatologiske lidelser som giver inflammation er dette også en mulig årsag kan dette give smerter om natten.

Symptomer på Knæsmerter

Akutte smerter i knæet: Det er en subjektiv beskrivelse, men de mest hørte er at patienterne siger det jager, murrer, svier, dunker eller skær.

Længerevarende smerter i knæet: Er typisk murrende, dump, ømt, træthed, stift og jagende.

Akutte Smerter: Tegn på Skader eller Overbelastning

En akut smerter i knæet som gør at det hæver meget, skal være en skade som du bør tage alvorligt. Hvis der er tale om et brud, vil du ofte have en skarp og stærk smerte. Måske kan du ikke støtte på benet. Er du itvivl om det er brækket, så skal du søge læge.

Hvis det er en overbelastningsskade, så kan du forsøge, at hvile et par dage og se om det går væk, men hvis ikke det gør kan du blive undersøgt at en idrætsfysioterapeut her i klinikken. Tegn på overbelastningsskader er at det gør ondt når du skal have knæet igang efter et par ugers hvile, eller hvis du igen prøver at løbe og du ikke kan få smerten væk.

Smerter på Ydersiden af Knæet: Runners Knee og Tractus Iliotibialis

På ydersiden af knæet, er der en sene som hedder tractus iliotibialis, som kan være så stram at den giver smerter nedenunder knæet, på ydersiden. Den tilstand kaldes også for Runners knee og på dansk løberknæ. Et meget typisk sted at få ondt i starten af en løbers karriere.

Det gør faktisk så skarpt ondt, at man ikke kan løbe mere end 500 meter, så kommer smerter igen og det er et tegn på en overbelastningsskade. Det er en seneinflammation som betyder, at man skal have hvile og ofte behandler vi med fokuseret shockwave, ændring af træningsprogram og mobilisering af led og muskler. Det skal du spørge fysioterapeuten om.

Undersøgelse af Knæsmerter

Et knæ skal altid undersøges grundigt, så en fysioterapeut kan lave en behandlingsplan. Hvis jeg er itvivl en en diagnose, kan en ultralydsscanning være en mulighed.

Røntgen og Billedundersøgelser

En ultralydsscanning er ret let at lave og kan give en god indikation på det omkringliggede væv. Man ser menisker, ledbånd, muskler, ligamenter, nerver, blodåre, fascia og sener. Et røntgenbillede anvendes hvis man mistænker fraktur, slidgigt, cyster i knogler eller andet som vedrører knoglen. Men kan IKKE se korsbånd, ledlæber, intraartikulært i knæet eller hele bruskoverfalder med et røntgenbillede.

En MR-scanning kan være nyttig, hvis man mistænker et overrevet korsbånd etc. Det er ikke så ofte at læger ønsker en MR-scanning, men kan forekomme hvis korsbåndene, brusken og meniskerne er beskadet.

Behandling af Knæsmerter

Vi behandler ofte knæsmerter med aflastning, manuel behandling, træning, shockwave eller laser. Der er mange muligheder og det kommer helt an på hvilken skade vi taler om.

Konservativ Behandling af Knæsmerter

Vi vil rigtig gerne undgå operationer og foretager flere konservative behandlinger. Ofte er det er spørgsmål om tid og en god træningsplan. I nogle tilfælde er operation en bedre mulighed fordi knæet er så slidt eller ødelagt af en skade. Et eksempel på en konservativ behandling er et delvist overrevet ledbånd. Vi træner det op igen og gør musklerne stærke omkring leddet. Det kan tage lang tid, men det er hele processen værd.

Kirurgisk Behandling af Knæproblemer

Hvis man har forsøgt at genoptræne en menisk som har været irriteret i over 4 måneder og er man ikke kommet i måle med dette, vil det muligvis være en ide at du en kirurgisk vurdering eller en fysioterapeutisk 2.opinion.

Produkter til Lindring af Knæsmerter: Bandager og Ortoser

Såler kan afhjælpe på knæsmerter, fordi de kan ændre den måde knæet belastes på. Det kan holde knæet mere stabilt. Denne vurdering skal laves af en fodfysioterapeut. I forhold til bandager, så kan en knæbandage være en god løsning efter en ledbåndsskade eller korsbåndsskade imens man genoptræner. Det giver lige lidt mere stabilitet og følelsen af sikkerhed i hovedet på patienten. Det er ikke en løsning på lang sigt og heller ikke på ikke at få genoptrænet, men kun et supplerende værktøj.

Fysioterapi ved Knæsmerter

Til lindring af knæsmerter bruger vi generelt mobilisering af stramme muskler, bedre blodcirkulation i området og apparater som laser og radierende og fokuseret shockwave. Det er alt sammen med til at nedsætte smertereceptorerne så ikke man får et smerterespons heletiden.

Forebyggelse af Knæskader og Smerter

Det er ikke altid muligt at forebygge en knæskade, fordi man ikke selv er herre over en udefrakommende påvirkning som forårsager at man f.eks vrider knæet i fodbold. Hvis man f.eks er løber eller spiller tennis, så kan man bedre forberede sig, fordi der ikke er en modstander som løber ind i dig.

Du kan sørge for at træningsmængden er optimal, musklerne er optimalt trænet, intensiteten er på plads o.s.v. Så her er en fysioterapeut særlig dygtig til at planlægge.

Tips til at Forebygge Knæskader

Her er få tips til at forebygge knæskader. Træn kun 2 træningspas om ugen. Undgå for meget hop, løb og vrid. Træn målrettet, både dine muskler og sener med moderat belastning i 4-6 uger inden du øger træningen. Få en fysioterapeut til at gennemgå en plan for dig. Det betyder ikke at du skal se en fysioterapeut meget, men måske 3 gange over en periode på 3 måneder. Får du smerter undervejs så overvej hvad du har lavet og se om du kan finde en årsag. Det kan hjælpe dig med at ændre på det hurtigt så ikke du ender med en skade.

Gode Råd mod Knæsmerter

Hvis du har kortvarige knæsmerter og det hjælper at holde en pause og smerterne ikke vender retur så er dette et godt råd. Vent med at træne indtil smerterne er næsten væk. Hvis du har smerter on/off selvom du har holdt hvilepause eller ikke får det værre under træning end du i forvejen har, så skal du søge hjælp. Undgå ujævnt terræn.

Hvornår Skal Du Søge Læge for Knæsmerter?

Når din smerter kommer igen eller hvis du halter og ikke kan være aktiv, selvom din skade er 2 uger gammel. Hvis du har nattesmerter og bliver vækket af smerten, så der det en indikation for noget inflammation eller i værste tilfælde bakterielt.

Osgood-Schlatter og Sinding Larsen Syndrom

Osgood-Schlatter syndrom er et smertefuldt punkt og fortykkelse i tuberositas tibiae (knogleudspring) på underbenet hos børn i 9-14-årsalderen. De hyppige årsager til knæsmerter er meget træning.

Sinding-Larsen syndrom er en traktions apophysitis der giver ømhed og fortykkelse af knæskals senen. Det ses hos 10-14 årige. Dette er en klinisk diagnose, hvor det er vigtigt at udelukke anden sygdom. Disse unge har ondt lidt heletiden.

Behandling og Forebyggelse af Osgood-Schlatter og Sinding Larsen

Behandlingen er aflastning, is på og evt mindre sport. Det er ikke farligt at træne med dette syndrom men irriterende for børn som elsker deres sport fordi de får ondt.

Artiklen om knæsmerter er skrevet af Fysioterapeut på Østerbro, Christina Peick.

Hvis du har behov for akut fysioterapi kan jeg finde en tid til dig indenfor 24 timer.