Sidst Opdateret: 13. august 20247 min læsning0 Comments on Springhofte

Springhofte

Ældre Kvinde med ondt i hoften

Hvordan føles springhofte?

En springhofte er en betegnelse for noget som springer, klikker eller smutter i hoften. Der er tale om 2 muskler der er involveret. Det er ganske enkelt, fordi en muskelsene bevæger sig hen over et knoglefremspring og der opstår en lyd.

En springhofte kan komme fordi man har overbelastet sin hofte eller har for svage, for korte, for stramme muskler. Det kan også være man har en fejlstilling i hoften som gør at de positioner, bevægelser eller stillinger hoften er i ofte bliver til en irritation i senen. Det behøver ikke være selve springmusklen som er “synderen”, det kan også være at andre muskler som skal stabilisere hoften er svage.

I klinisk praksis, taler man om en ekstern (ekstraartikulær) og en intern (intra artikulær) springhofte. Som ordene siger, sidder den eksterne springhofte yderst på hoften og den interne springhofte sidder på indersiden af hoften. Lyde fra hoften kan kun komme i aktivitet og ofte når man bøjer, rotere og udadfører hoften. Det er ikke en god ide at tage smertestillende medicin fordi det ikke hjælper på årsagen til smerterne. Senere i denne tekst kan du læse om hvordan du kan træne hoften og få smerterne i bedring.

Hvor meget døjer du med Hoftesmerter?

Hvor meget døjer du med Hoftesmerter?

Hvad er en ekstern springhofte?

Ekstern springhofte er den hyppigst af de to ovennævnte typer, hvor man oplever smerte, når senen (tractus iliotibialis) eller en del baldemusklen når senen smutter hen over et knoglefremspringet på lårbensknoglen (trochanter major), som giver en “klik” lyd eller en smuttende fornemmelse.

Behandling af ekstern springhofte

Den mest anvendte metode blandt idrætsfysioterapeuter er styrketræning af bagkæden af musklerne i benene. Fra balder, baglår og ydersiden af låret. Igennem en periode på 12 uger viste personer med springhofte at reducere smerterne fra hoften med 80% og flere aktiviteter blev smertefrie, som trappegang, løb osv.

Hvad er en intern springhofte?

Hvis man diagnostiseres med en intern springhofte, er det fordi den ligger i mave/lysken. Det er den dybe hoftebøjer (Iliopsoas) som består af to musklerhoveder. De to muskler udspringer fra lændehvirvlerne og hoftebenets inderside og hæfter begge på lårbenet (femur). Ved gentagne belastninger kan muskelsenen blive irriteret eller betændt da det er den som klikker eller smutter hen over et knoglefremspring.

Behandling af Intern springhofte

Ligesom med en ekstern springhofte, tilbydes altid styrketræning, stræk og fysioterapeutisk manuel behandling. Dette kan være med til at styrke musklen lokalt, men også “tænde op” for andre muskler i området. Behandlingen kan være at korrigere for en uhensigtsmæssig stilling, eller bruge manuelle teknikker til at lindre smerten i hoften. I klinikken kan man finde muskler som overkompensere f.eks i lænden og derfor gør hoften ikke helt det arbejde den skal.

Hvordan diagnosticeres springhofte?

I klinikken kan man ofte få en mistanke når patienten bevæger sig og det siger den kendte klik lyd med eller uden smerter. En ultralydsskanning af hoften kan benyttes til at bekræfte den kliniske undersøgelse. Der er også en god standard at undersøge for hoftedysplasi, da dette er en differential diagnose til springhofte. Det vurderes om patienten har medfødt fejlstilling i hoften eller bækkenet, et stort knoglefremspring som kan være årsag til at senen bliver irriteret.

Det kan også være, at patienten har en stor pronation i fodleddet, der betyder at hoften får en “større vinkel” og derfor fremprovokeres en friktion omkring knoglefremspringet på lårbenet. Hvis dette er tilfældet, er det godt at gøre opmærksom på så man kan forsøge at træne musklerne hensigtsmæssigt.

Er en springhofte farligt?

En springhofte er ikke farlig. Den kan være meget generende og aktiviteten er nedsat hos pga. smerterne. Smerterne opstår pga. inflammation i senen og det er mest udtalt med hofteløft, dybe knæbøjninger, trappegang eller svag baldemuskulatur. Det kan give smerter i hofteleddet i første omgang, men det kan også stråle ned i knæet.

Hvad gør man ved springhofte?

Det er vigtigt, at ændre på det som giver smerter. Hvilke bevægelser, positioner, stillinger der provokere. Ofte er det en aktivitet eller stilling som kan irritere. Hos en fysioterapeut vil der kigges på benets positionering i forhold til knæ og ankel. Såler kan komme på tale hvis man pionere for meget. Det er mulighed for at skæres ned på aktiviteten, mens man har smerterne. Både styrketræning, udspænding af muskulatur og neuromuskulærtræning hjælper gevaldigt på leddets stabilitet så ikke der opstår fejlstilling i leddet.

Der anbefales altid fysioterapi inden operation. Fordi vi i flere evidensbaserede artikler kan se at træning er effektivt. Hvis ikke der er effekt af træning vil man få en specialist til at vurdere det igen.

Læs mere om hoftesmerter.

Springhofte Øvelser:

De næste øvelser er gode til både ydre og indre springhofte. Det handler om at træne “bagkæden” af ben og balder. Derfor bør du træne dem alle.

Musling:

Springhofte Øvelser: Musling - illustreret af Christina Peick

Lig på siden på en måtte med den nederste arm bøjet under hovedet. Bøj benene og placer en elastik rundt om knæene. Mens det nederste ben holdes i ro, løftes det øverste ben op mod loftet mod elastikkens modstand.

Liggende hofte udadrotation

Springhofte Øvelser: Liggende hofte udadrotation - illustreret af Fysioterapeut Christina Peick

Bøj knæet omkring 90 grader med en elastik fastgjort lige over knæet. Bring dit knæ let ind mod midten før du trækker det ud til siden. Træk langsomt tilbage til udgangsstillingen.

Bækkenløft

Springhofte Øvelser: Bækkenløft

Lig med det ene ben bøjet og det andet strakt i ca. 45 graders vinkel. Armene er ned langs siden. Løft sæde- og lårmuskulaturen og løft bækkenet og den nederste del af ryggen fra underlaget. Hold stillingen i 3 sek. Vend tilbage til udgangspositionen og gentag igen.

Hofte ekstension

Springhofte Øvelser: Hofte ekstension 01

Springhofte Øvelser: Hofte ekstension 02

Stå med parallelle ben vendt imod en stol. Elastikken er sat omkring begge ankler og den ene fod bevæges bagud. Løft det strakte ben bagud så langt du kan, uden at bøje i knæleddet. Overkroppen holdes i ro igennem hele øvelsen. Sænk roligt ned og gentag.

Stræk af forlår

Springhofte Øvelser: Stræk af forlår 01 - illustreret af Christina Peick

Springhofte Øvelser: Stræk af forlår 02 - illustreret af Christina Peick

Træk det ene benet under dig og læn dig bagover indtil du mærker at det strækker på forsiden af hoften og låret. Pres gerne hoften opad for at få et ekstra stræk. Hold stillingen i 40 sek. Gentag gerne 2 gange.

Stræk af indre springhofte

Springhofte Øvelser: Stræk af indre springhofte - illustreret af Fysioterapeut Christina Peick

Lig på ryggen med naturligt svaj i lænden. Grib med begge hænder omkring det ene bens knæ. Det modsatte ben hænger mod jorden. Stop hvis du mærker at lænden bevæger sig eller at der kommer smerte. Mærk at det strækker på forsiden af hoften. Hold ca 30 sek

Stræk af ydre springhofte

Springhofte Øvelser: Stræk af ydre springhofte

Lig på siden på en måtte. Bøj det øverste ben. Læg hælen/nederste del af læggen op på det øverste ben. Føl at det strækker på ydersiden af låret på det øverste ben. Hold ca 30 sek

Stræk øvelser er ofte med til at tage noget af smerter hvis du oplever at den er særlig slem en dag. Det kan ikke gøres uden øvelserne men en god måde at få smerterne væk i en kortere periode.

Hvis du har brug for individuel vejledning og behandling fordi du har en mistanke om at det er en problematik du har så ring på akut telefonen så vil du få en tid indenfor 24 timer.

Læs mere om smerter i lysken og hoften

About the Author: Christina Peick

mm
Jeg er fysioterapeut, og har uddannet mig målrettet til at være ekspert i muskuloskeletal fysioterapi og idrætsfysioterapi. Jeg besidder en stor erfaring indenfor sport, mental træning, fysisk træning, smerter videnskab og genoptræning/rehabilitering indenfor cykling, løb og svømning. Mit speciale er hovedpine, nakke, skulder, ryg, hofte og knæ problematikker.

Relaterede Indlæg

Leave A Comment