Sidst Opdateret: 15. maj 20248,4 min læsning0 Comments on Hofteimpingement

Hofteimpingement: Fra Forståelse til Funktionelle Øvelser

Hvad er Hofteimpingement

Impingment betyder, at noget er i klemme og i dette tilfælde er det i hoften. Hoften er et kugleled og det betyder, at den kan drejes rundt som en kugle i en skål. Det som forhindre den i at dreje hele vejen rundt er vores ledbånd, kapsel, sener og muskler.

Et andet ord for impingement i hoften er FAI, som står for Femoro Acetabulær Impingement. Når man bruger dette ord betyder det at der er en lidelse i hoften. Det kan du læse mere om i næste afsnit.

Hofteimpingement øvelser trænes med fysioterapeut Christina Peick

Hofteimpingement (Femoroacetabular impingement) er en fælles betegnelse for lidelser som CAM, PINCER eller en kombination af begge deformiteter

Der skelnes mellem 2 typer af impingment.

CAM betyder at ledhovede ikke længere er rundt, men deformt. Det gør, at når man bevæger hoften vil den deforme del støde op i ledskålen og skabe ekstra knoglevækst og irritation. Det kan udvikle sig til en inflammation som giver smerter. Det giver nedsat bevægelighed og øget risiko for impingement FAI.

PINCER er hvis ledskålen bliver påvirket af gentagende sammenstød i leddet og der opstår samme tilstand, altså at der opstår ekstra knoglevækst og inflammation. Det giver langvarige lyskesmerter og smerter i fysisk aktivitet.

Man kan også have begge dele, det vil sige, både CAM og PINCER.

Som regel opstår indeklemningen fortil i hoften i forbindelse med gentagende bøjninger i hoften. Smerterne kan være tiltagende ved daglige aktiviteter såsom ex. trappegang, sport og rejse sig fra gulvet. Der er begrænset effekt ved hvile. Man kan få tidlig slidgigt ved denne tilstand.

Den primære årsag er gentagende bevægelser som til slut giver irritation og slidtage. Tilstanden kan ses på et røntgenbillede. I nogle tilfælde kræves der operation som artroskopisk behandling.

Hofteanatomi i klinisk kontekst

Som tidligere skrevet er hofteleddet et kugleled, som består af et ledhoveds og en ledskål. Hoften har flere bevægelser, men har man en af disse lidelser i hoften vil bevægeligheden være nedsæt.

Hoften kan flektere (bøje), ekstendere (strække bag), abducere (udadfører), adducere (indadfører) og rotere udad og indad. Alle disse retninger kan kombineres under normale bevægelser som gang, trappegang, løb, sport, havearbejde og meget mere. Hoften siges, at være fundamentet for resten af kroppens funktion.

Fra man er 1-10 år, er man ofte udsat for at aktivitet er styrketræning hvis man dyrker sport, går på trapper og laver bevægelser som ofte er lettere for en voksen. Så i den alder styrke man disse hofteegenskaber, så man til slut bliver stærk.

Hoften har en ledskål som hjælper til at ledhovedet står stabilt i ledskålen. Nogle er født med en mindre stabil ledskål og dette betyder at de kan få problemer med stabiliteten i hoften. Der stilles store krav til ledkapslen (som er det stærke senevæv omkring hofteleddet) og ledbrusken kan blive nedbrudt hurtigere.

Intraartikulært betyder det, at ledskålen, ledkapslen, ledbrusken og ledlæben (labrum) er det som støtter det indre miljø i hoften. Estraartikulært er så de musklerne som ligger omkring det indre led. Bruskskader kan opstå hvis ikke der er nok styrke omkring leddet. Det er derfor vigtigt at være stærk.

Hvis der er tale om en hoftelidelse, vil nogle af bevægelserne jeg har beskrevet være smertefulde. Fleksion og rotation er ofte de bevægelser som giver flest smerter.

De dybe rotator-muskler

Alle muskler omkring hoften er vigtige, men disse rotator-muskler er særlige. Seks små og dybe muskler, som løber langs hoften i en horisontal retning, og de udadroterer alle hoften. Alle musklerne hjælper til, at hoften har en funktionel stabilitet på bagsiden. Det er disse muskler som sammen med de store baldemuskler som bevare en god kontrol i hoften. Særlig vigtige er m. gluteus medius og minimus, fordi de hjælper med at holde balancen. Belastning på hoften øges hvis stabiliteten og balancen er ringe.

Hvis vi holder os til hoftelidelser, er der mange som går til læge og fysioterapeut med smerter fra hoften. Både i en yngre alder oplever flere hoftesmerter og som kan være forstadiet til artrose. I klinikken ser vi flest med smerter i hofterne som er kommet over tid fra en alder af 20-30 år. Den typiske patient er en yngre, aktiv person i 20érne, der har intermitterende lyskesmerter efter en tidligere traumatisk skade.

Hvor udbredt er FAI?

Der er flere studier i sportsmedicinske artikler som viser at CAM og PINCER er udbredt i en meget tidlig aldre, det kan allerede ses hos nogle mellem 15-20 år. Det siger ikke noget om, hvor mange i Danmark som har dette, men fysioterapiklinikkerne har flere af dem end tidligere fordi der er pres på de unge i sport.

Årsager og udvikling af Hofte impingement

Ofte er det skade på brusken som giver hofteimpingement (FAI), fordi hermed følger de andre skader på ledlæbe, CAM, PINCER og en mix af begge. Det kommer også ofte af en tidligere skade som giver de symptomer som starter med lyskesmerter, forandringer i leddet (ses på røntgen billede), slidgigt, springhofte og ledlæbe smerter (labrum læsion). Alle disse tilstande gør ondt i en indeklemning som man laver hvis man bøjer hoften og rotere dem.

Læs også om hoftedysplasi

Hvordan diagnostiseres Hofte impingement

Kriterier for diagnose

Når en patient kommer ind i klinikken, har de ofte ondt i gang. Det er ikke altid man kan se det, fordi det kræver nogle lidt større bevægelser som hugsiddende, trappegang, lunges, sving med hoften eller lignende. En typiske triade er, at patienten har smerter under aktivitet og lindrende smerter i hvile. De kan mærke at når de sætte en bevægelse igang som at rejse sig gør det ondt. Nogle kan varme det op og så er der ingen smerter, men de kommer efter aktiviteten er stoppet.

I den kliniske undersøgelse testes for indeklemning, nedsat bevægelse i hoften, kendt smerte, lindring af hoften og når man sammenligner den kliniske undersøgelse med deres historie finder man ofte frem til 1-2 hypoteser som kan være årsagen til deres lidelser.

I nogle tilfælde vil en ultralydsscanning eller et røntgen billede være behjælpeligt. En MR scanning er sjældent nødvendigt i først omgang.

Vigtigheden af en grundig sygehistorie

I vores uddannelse som Dip. MPT i muskuloskeltal fysioterapi er vi uddannet til at udrede og diagnosticere patienter med muskuloskeletale problematikker. Vi inkludere de røde flag. Røde flag er alvorlig patologi. Vi kommer omkring reumatologien, neurologien, medicinske overvejelser og dette gør at vi kan screene for om patienten skal tilses af andre speciallæger end os fysioterapeuter.

Patientens historie er vigtig, fordi den kan hjælpe til med at forsikre at den kliniske undersøgelse holder “vand”.

Hvad kan du forvente under en klinisk undersøgelse

I den kliniske undersøgelse forventer vi at der er en impingement test (FAI test) som er positiv, samt at bevægelighed i 1-2 retninger giver smerter.

Specialiserede undersøgelser hos Ortopædkirurger.

Hos en speciallæge vil de lave samme kliniske test og bedrage med en evt. artroskopisk behandling hvis de vurdere at det er nødvendigt.

Behandlingsstrategier for Hofte impingement

Generelle behandlingsmetoder og tilgange

Hofteimpingement kan i nogle tilfælde kræve kirurgisk behandling. Særligt hvis der er en knoglevækst på selve femur eller acetabulum (lårbensknogle eller hofte). Mange patienter vil også komme til fysioterapeuten for at få hjælp til at lave et målrettet træningsforløb.

Råd og anbefaling til patienter

Hos yngre patienter kan det være svært at lade være med at give træningen “for meget gas”. Det er ret væsenligt at træne hensigtsmæssigt så skaden kan hele og det betyder ikke at man ikke må træne, men at f.eks. en læsion på ledlæben tager tid at hele og det er årsagen til at man ikke må gå for hurtigt frem. Det er vigtigt at patienten lærer en hel del omkring sin skade, så de træner klogt.

Forebyggelse og langsigtet pleje

Når genoptræningen er igang og forløber som planlagt, kan det være en god intervention at tale om fremtiden. Hvor meget må man og er der noget man skal holde sig fra at gøre? Patienten skal spørge om alle de ting som fylder i deres liv for at få svar på om de kan gøre dem og hvornår.

Sygdomsforløb, mulige komplikationer og fremtidsudsigter

Typisk sygdomsforløb for Hofte impingement

Det tager typiske 9-12 måneder at genoptræne en hofteimpingment fordi der er en tilstand inde i leddet som skal hele. Det betyder ikke at patienten skal gå til træning i klinikken i flere måneder men planen er at patienten skal progrediere deres træning igennem 9-12 måneder.

Hvad kan patienter forvente?

Under et forløb vil patienten opleve at smerten bliver lavere og deres funktionsniveau bliver bedre. Jo yngre patienterne er, jo bedre klare man sig efter kirurgi. Prognosen afhænger af patienten og hvilken

Hvordan kan jeg hjælpe dig som Fysioterapeut?

Det er fysioterapeutens rolle, at informere patienten om hvordan behandlingsplanen ser ud når der er lavet en udredning. Dernæst skal behandlingen og ofte også træningen igang. I klinikken har vi hold for hoftepatienter som er gode til at genoptræne en smertefuld, opereret eller artrotisk hofte.

Ønsker du at opleve en forbedring i din hoftefunktion, kan læse mere om klinikken på Østerbro, og lære mere om hvordan vi kan guide dig til smertelindring og øget mobilitet.

About the Author: Christina Peick

mm
Jeg er fysioterapeut, og har uddannet mig målrettet til at være ekspert i muskuloskeletal fysioterapi og idrætsfysioterapi. Jeg besidder en stor erfaring indenfor sport, mental træning, fysisk træning, smerter videnskab og genoptræning/rehabilitering indenfor cykling, løb og svømning. Mit speciale er hovedpine, nakke, skulder, ryg, hofte og knæ problematikker.

Relaterede Indlæg

Leave A Comment